fb-pixel

🌸 Om mig – Lykke Lhasa

Jeg har altid kunnet mærke det, andre ikke sagde højt.
Som barn troede jeg, at det var sådan, alle havde det.
Jeg vidste ikke, at jeg kunne noget, andre ikke kunne.

Min kontakt til den åndelige verden har altid været der.
Som en stille strøm under det hele – naturlig, men ikke forklaret.
Først som voksen forstod jeg, at det var en gave.
Og i dag bruger jeg den med dyb respekt og taknemmelighed.

I mere end 28 år har jeg arbejdet som clairvoyant, healer, medium og spirituel formidler.
Jeg er kanal – Min opgave er at stille mig til rådighed,
så du kan få det at vide, din sjæl længes efter og har behov for at høre fra det ubevidste.

Jeg arbejder nænsomt og klart, i kontakt med guider og afdøde.
Mine besøgende siger, de føler sig mødt, set og støttet – forløst og meget lettere efter en session.
ikke kun med ord, men med åndeligt nærvær.
Jeg tror på, at sandheden, bringer fred.
Og at vi aldrig er alene – heller ikke, når det føles sådan.
Hvis du længes efter klarhed, kontakt og ro,
er du hjertelig velkommen.

🌿 Min baggrund – i liv og faglighed

Min vej har altid været både kropslig, menneskelig og spirituel.
Jeg er uddannet fysioterapeut, zoneterapeut (FDZ) og akupunktør,
og har i mange år arbejdet med mennesker – både som behandler og som leder.

Jeg har bl.a. været:
– Privat praktiserende fysioterapeut og zoneterapeut
– Ansvarshavende fysioterapeut på Danmarks hjernecenter, Filadelfia
– Ergonomisk projektleder i BST, hvor jeg var eneansvarlig for 2000 virksomheder i Danmark

Parallelt med mit faglige virke har jeg gennemgået en dyb personlig og spirituel udviklingsrejse:

– Jeg har modtaget ca. 200 timers undervisning fra en ånd, der talte igennem et trancemedium over 25 år
– Jeg har gennemført 73 timers individuel coaching hos en familieterapeut fra Kemplerinstituttet, hvor jeg lærte at sætte grænser, udtrykke mig og være tro mod mig selv
– Jeg har modtaget 60 timers undervisning i Et Kursus i Mirakler af den danske oversætter af værket – som lige siden har været en dyb indre ledestjerne. Det går i tråd med den universelle sandhed, jeg oplever gennem mit klarsyn og min kontakt med den åndelige verden

Alt dette – krop, bevidsthed og sjæl – smelter i dag sammen i mit virke.

Med varme,
I tryghed og frihed
Lykke

  • Født i 1968
  • Jeg er mor til Adam på 18 år. Vi har hunden Sofus, og vi bor i Sejs i Silkeborg.
  • Uddannet fra Holstebro Ergo- og Fysioterapeut Skolen 1997, og efterfølgende neurologisk speciale fra Filidelfia Hospital/Videnscenter
  • FDZ Zoneterapeut 1998
  • Uddannet Ergonom og Børne Bobath terapeut
  • Øreakupuntør
  • Diverse opfølgende kurser og efteruddannelser inden for den etablerede sundhedssektor, hvor jeg har arbejdet som terapeut, leder og projektleder.
  • Mangeårig erfaring som selvstændig praktiserende terapeut siden 1997.
  • Mangeårig erfaring med workshops, kurser og spirituelle rejser siden 2003.
Telefonisk
Clairvoyance