fb-pixel

Sprituel vejledning​

Jeg har ikke studeret til at være Trancemedie. Det startede i 1999, hvor jeg var med til en gruppe meditation i København og pludselig var jeg i en spontan trance. Alle omkring var ved at falde ned af stolene og jeg tænkte, hvad i al verden sker der her!!

Dette var en spontan trance uden trancetale, istedet mimik og motorik, som blev brugt til trancehealing.

Spirit tog mig i skole

Jeg gik i trance hver dag, når jeg kom fra arbejde, og jeg blev intenst healet og øvet i at kunne mere og mere i samarbejde med Spirit, som feks også automatskrift. Jeg tillod i tillid, at det skete, og flere og flere begyndte at komme til healing ved mig.

Et år senere kom stemmen også spontant med i trance, og siden har vi samarbejdet om både Trancehealingen og Trancekanalisering.

Trancekanalisering

Nogen spørger mig: “hvordan ved man, at det er trance?”
​Du vil se at mine bevægelser, ansigt og stemme ændre sig. Det er fascinerende hvordan det hele sker.

​Nogen spørger: “Hvordan er det for dig?”

Jeg observerer dette, akkurat som du gør. Jeg er ved bevidsthed, men det er som om, at jeg er i baggrunden, og det er helt tydeligt 2 personligheder.

Spirits stemme og budskaber kommer igennem, men i baggrunden er jeg, Lykke, og tænker. “Oh wow jeg forventede ikke, at de ville tale om det, eller det er noget nyt. Det har jeg aldrig hørt dem tale om før”. Alle disse tanker går igennem mit hoved, samtidig med at den kontinuerlige strøm af informationer kommer fra Spirit.

Jeg ved aldrig hvad de vil tale om. Jeg kan ikke forberede mig. Jeg tillade blot i tillid, at de arbejder igennem mig. Min personlighed kan ellers godt lide at være godt forberedt.

Spirit bruger ofte min stemme og motorik på måder, som jeg ikke kan uden at være i trance, som feks intens lydhealing, med bla indianer-kalden og overtoner. I trance kan jeg også dreje meget hurtigt rundt, uden at falde, for at Spirit ønsker at skabe lyssøjler for at højne energien på dette sted, og dermed sende afdøde videre i lyset. Benyttes feks ved husrensninger.

Spirit taler nogen gange indiansk, som korte budskaber, som man tydeligt kan mærke der indeholder kraftfuld energi. En native indianer lyttede engang til en trance session, hvor jeg besøgte USA. Indianeren fortalte efterfølgende, at han genkendte det som gammel stamme indiansk, og han genkendte ordene som sol, måne og flod.

Jeg gentager ikke blot deres budskaber, som jeg gør ved en clairvoyance. Jeg tillader dem at bruge min stemme, mimik og motorik til dem der nu er tilstede og lytter og bliver healet.

Jeg går ind i et dybere stadie og forbinder mig med Spirit, som har bedt mig kalde dem Agrechii eller blot Spirit. Nogen gange bliver min hovedtaler også kaldet indianerkvinden.

Der er også nogen gange en “gæsteunderviser” som taler igennem mig, kaldet Amerikaneren.

De refererer ikke til mig som, Lykke, de referere til mig som instrumentet. Dette for ikke at vække min personlighed ind til det lavere selv/egoet.

Jeg kan kun være fuldt forbundet med dem, ved ikke at være identificeret med Selvet.

Så det er hvad der kaldes Trancekanalisering.

Kontrollere de mig?

Slet ikke. Det er et samarbejde. Jeg træder væk og overgiver mig/giver slip. Jeg overgiver mig frivilligt til at være deres instrument.

Og hvad er hele meningen med alt dette?

Det er vildt fantastisk, for det er vores mulighed for at høre direkte fra den Spirituelle verden, og sådan kan du vide at det er trance, for der kommer information som ikke kommer fra dette bevidstheds niveau.

Intet problem er nogensinde blevet løst fra det niveau hvorfra det opstod.

Vi har alle vores menneskelige problemer lige nu og lige her, og dette er vores mulighed for at høre om vores problemer fra et helt andet bevidsthedsniveau end vores verden. Og jeg er altid imponeret over den visdom der kommer igennem via Spirits arbejde.​​

“Jeg er kommet hos Lykke i mere end 5 år både for at udvikle mig på et åndeligt plan og sommetider for at få fysisk behandling, enten fysioterapi, zoneterapi eller akupunktur.

Vi mødes i vores gruppe 1 gang om måneden og jeg føler, at jeg har fået en rigtig god forståelse af bogen Kursus i Mirakler og dermed opnået meget mere fred i mit sind.

Jeg føler, at Lykke med sin indsigt og sine evner altid får hjulpet mig helt på plads med hvad det end må være jeg går og tumler med.

Det allerbedste er at være med Lykke på rejse. Jeg har været i assisi 2 gange og i Israel 1 gang. Og det at finde tilbage til følelser fra tidligere liv giver bare så meget mening for mig i dette liv. Jeg er dybt taknemmelig over, at du er inkarneret her sammen med mig i dette liv, det gør det meget sjovere.”

Anne Christina Jensen​

Telefonisk
Clairvoyance